Valg af fotograf



Vi har opdelt artiklen i 8 afsnit. Klik på et link for at springe den indledende tekst over, og gå direkte til et afsnit.

01 – Stil / Portefølje
02 – Møde
03 – Er i kompatible med fotografen
04 – Nødplan
05 – Copyright
06 – Efterbehandling
07 – Location Scouting
08 – Pris

Indledning

Ikke alle brudepar og bryllupsfotografer er kompatible! Der er mange facetter af den sætning og det er det vi vil forsøge at komme ind på i dette indlæg. Når du har læst færdig håber vi at du vil være kommet et skridt nærmere en fotograf til dit bryllup.

Hvis du allerede nu sidder og tænker, “fotografens stil kommer først, dernæst prisen!”, tager du ikke meget fejl. Indlægget er mest af alt ment som en udvidet guide til dig/jer, som ikke lader sig nøjes med ultra hurtige beslutninger!
Detter er altså en udvidet guide til dig som starter helt fra bunden med at finde en fotograf eller dig som står splittet mellem flere fotografer.

Listen er basseret på de oftest stillede spørgsmål, vi har modtaget i vores tid som bryllupsfotografer og de punkter vi selv mener er vigtigst ved valg af en bryllupsfotograf.

Det at vælge sin bryllupsfotograf er, som så mange andre ting, en proces man skal gennem for at være sikker på, at man har fundet frem til den rigtige. Bryllupsbilleder er noget man gemmer hele livet, og når man ser på dem fyldes man med glæde og gode minder fra dagen man blev gift. Netop derfor, er det vigtigt at i finder frem til den helt rigtige fotograf til at forevige jeres bryllup for eftertiden. For det modsatte er nemlig også sandt! Tænk at ramme forkert, få middelmådige eller elendige billeder, og sidde tilbage flere år efter og se på dem og tænke “ærgeligt at fotografen ikke gjorde et bedre stykke arbejde“.

Det handler altså om prioritering, og for de fleste brudepar, bruges der typisk en af disse to modeller:
1. Pris
2. Portefølje
Eller
1. Portefølje
2. Pris

Forskellen på de to modeller er væsentlig!
Ved den første model kigger man først på prisen, og dernæst på fotografens tidligere arbejde.
Ved den anden model går man først og fremmest ud fra hvilke fotografer man kan lide, baseret på deres tidligere arbejde. Man kan dernæst sortere dem fra der ligger uden for ens budget.

Hvis vi derfor forestiller os, at vi ser på de samme 10 fotografer hvor vi gør brug af begge modeller!

5 af fotograferne ligger over det budget vi havde lagt, men 8 af fotograferne har materiale vi godt kan lide og 2 af dem der ligger inde for budgettet har materiale vi ikke kan lide.

Ved den første model skærer vi hermed 5 fotografer væk fordi de ligger uden for budgettet, samtidig med at vi skærer 2 fotografer væk på grund af deres materiale.
Vi står derfor tilbage med 3 fotografer med materiale vi kan lide og priser vi kan leve med.

Ved den andel model starter vi med at skære 2 fotografer væk på grund af deres materiale og dernæst 5 fotografer på grund af deres priser.
Igen står vi tilbage med 3 fotografer, endda de samme fotografer som hvis vi havde brugt den første model!

Hvad er forskellen?…..

Udgangspunktet!

For jer der gerne vil være mere grundige i jeres valg af fotograf, er udgangspunktet i disse to modeller nøgleordet.
Den anden model efterlader jer, efter jeres førsteprioritet, med 8 fotografer at vælge imellem. Der kan derfor med fordel gøres brug af de resterende 7 punkter (med prisen til sidst!), til at finpudse sit endelige valg af fotograf.
Når i når til bunden af listen, er målet at stå tilbage med den helt rigtige fotograf. Står i tilbage med 2 fotografer, burde i nu være i stand til meget nemt at sortere de overskydende fra ved hjælp af det sidste punkt; prisen!

1 – Stil / Portefølje?

Det første mange kigger på ved valg af fotograf til deres bryllup, er fotografens portefølje. Altså billeder fra andre bryllupper, som er med til at give en ide om hvad fotografen kan og hvilken stil/rød tråd man ville kunne forvente at se i sine egne bryllupsbilleder.

En god ide er at prioritere de forskellige elementer af en bryllupsfotografering, og derefter gennemgå fotografens arkiv.
Dette kunne eksempelvis gøres således*:
1.Portrætbilleder
2.Kirken
3.Detalje billeder
4.Fest/Stemnings billeder
5.Portrætbilleder af gæsterne
*Listen modificeres alt efter om der er tale om en halv eller en heldags fotografering!

Portræt billederne burde altid være nummer 1 på listen. Hvis alt andet fejler, er det vigtigste at man kommer afsted fra dagen med bare 1 godt portrætbillede!

2 – Møde?

Hold meget gerne et møde med fotografen INDEN i beslutter jer! Det kan være et rigtig god ide lige at se fotografen an inden den endelige beslutning tages, især for at finde ud af om i er kompatible. Hvis fotografen ligger mange kilometer væk er der ikke noget i vejen for at ringe så mange gange i har brug for, for at få svar på alle jeres spørgsmål.
Dog er et ”fysisk” møde et ”must” inden brylluppet når i har lavet en endelig beslutning.

3 – Er i kompatible med fotografen?

Dette er måske ikke det vigtigste punkt på listen, men kan stadig være meget relevant.

I bund og grund handler det om begge parters personlighed. Det er fotografens job at kunne få jer til at slappe af og være jer selv foran kameraet. Lykkedes dette ikke kan det være en pinefuld proces at bruge 1 time+ på portrætbilleder. I værste tilfælde forsøger fotografen at være stand-up komiker i halvanden time, dette selvom han/hun aldrig har set skyggen af humor.

Brug derfor gerne lidt tid på at finde en fotograf der virker seriøs uden at være alt for stiv i betrækket. Nå det er sagt gør det selvfølgelig ikke noget at fotografen har en sjov side, så længe det ikke er det primære værktøj under fotograferingen!

4 – Nødplan?

Dette punkt er både noget fotografen skal have styr på, men også jer selv!

For hvad hvis uheldet er ude?
Hvad hvis fotografen bliver syg?
Hvad hvis fotografen kører galt på vej til brylluppet?
Hvad hvis……………

Listen er meget lang og gode råd er dyre hvis det hele går galt på bryllupsdagen.
Når det kommer til stykket, er det umuligt at gardere sig imod alt der nu engang kan gå galt! Det kaldes også Force Majeure; ”(Fransk for “større kraft”) er et typisk punkt på kontrakter, som fritager en eller begge parter fra kontrakten ved en ekstraordinær situation”

Men hvad kan man gøre for at sikre, at man i det mindste får bare nogle enkelte billeder ud af dagen?

1. Spørg den fotograf i er interesseret i, om der er andre der kan overtage opgaven hvis han/hun går hen og bliver syg eller bliver forhindret på anden måde op til brylluppet.

2. Næsten alle har et familiemedlem der er foto interesseret. Bed dem om at tage deres kamera med som backup!

3. Den sikreste (og helt sikkert også den dyreste) måde, er at hyre to forskellige fotografer til dagen.
Den første fotograf hyres til fotografering i kirken og til portrætbillederne, og den anden hyres til at tage billeder til receptionen/festen.
Tricket her er, at hvis den første fotograf, eksempelvis bliver syg, kan man falde tilbage på den anden fotograf ved at rykke sine portrætbilleder til det tidspunkt han/hun er hyret til. På den måde mister man måske ”kun”, de professionelle billeder fra og lige efter kirken.
Bliver den anden fotograf syg kan man i de fleste tilfælde aftale en heldagspris med fotografen på stedet, eller endnu bedre, på forhånd.

5 – Copyright?

Uden at komme alt for meget ind på definitionen af copyright vil vi kunne give eet råd i forhold til dette.

Få delt copyright!
Dette er helt klart den bedste løsning for både jer og fotografen.

Hvis man ser på oversættelsen af ordet ”copyright” fra engelsk til dansk får man to vigtige udtryk.
1. Fremmedordet som det står, nemlig ”copyright”
2. Og det mere danske udtryk ”Ophavsret”
Men hvad betyder det?

Meget, meget kort omhandler det retten til at kopiere og udskrive billederne!
Man kan vælge at se på sin bryllups DVD som en DVD film man har købt i Blockbuster.
Man må gerne kopiere DVD’en til sig selv, men det er strængt forbudt at kopiere til venner og bekendte.
Set på den måde er en fotograf ikke meget anderledes end et pladeselvskab eller et filmstudie. Der skal tjenes penge det ene eller det andet sted, og det siger sig selv at hvis man frasiger sig eneretten til at kopiere sit produkt, ja så er der ikke flere penge at hente fra den kunde.
En fotograf kan samtidig tjene mange penge på mersalg til gæsterne fra et bryllup, men sælger han sin copyright har han/hun helt frasagt sig den mulighed.

Så det er derfor vigtigt, at i er helt med på hvordan jeres fotograf forholder sig til copyright, og dermed hvad i må og ikke må.

6 – Efterbehandling?

Efterbehandling er fotografens optimering af billederne, inden aflevering til kunden. Tag ikke fejl, forskellen er til at se!

Når det er sagt er det vigtigt at vide, at der er forskellige former og niveauer ef efterbehandling. Det kan derfor være vigtigt at spørge sin fotograf hvordan han/hun laver efterbehandling.

Vi vil opdele efterbehandling i 2 kategorier. Vi anser kategori 1 som værende en obligatorisk del af alle fotografers tilbud, uanset størrelse!

1. Standard
Gennemgang og eventuel beskæring af alle billeder.
Optimering af hvidbalance for alle billeder.
Fjernelse af pletter fra sensor.
Optimering af eksponering og kontrast af alle billeder.

2. Ekstra
Avanceret kunstnerisk udtryk opnået gennem efterbehandling
Udførelse af kollager og serier (Den røde tråd)

7 – Location scouting?

Hvad er location scouting?
Af mangel på et bedre dansk udtryk (forslag modtages meget gerne), har vi valgt at bruge det engelske udtryk for det at undersøge de enkelte adresser før brylluppet.

Vi anser dette for MEGET vigtigt for at opnå det bedst mulige resultat for jeres portrætbilleder!

Der er slet ingen tvivl om, at den dygtige fotograf vil være i stand til at tage gode billeder, uden at skulle have været på stedet inden brylluppet! Man behøver derfor ikke fravælge en fotograf på baggrund af at han/hun ikke tilbyder at lave location scouting inden brylluppet, uden at det koster en bondegård ekstra.

Det burde dog sige sig selv, at man ville kunne opnå et væsentligt bedre, og mere varieret resultat, hvis fotografen kender området. Fotografen vil næsten altid være presset for tid under portrætfotograferingen, så det ville være ærgeligt at skulle bruge tid på at finde et par steder hvor man kan tage billeder, eller ærge sig over resultatet efterfølgende.

God location scouting udmunder sig typist også i flere portrætbilleder, da alt forarbejdet er gjort forinden.

8 – Prisen?

Det blev debatteret en smule om vi skulle skrive noget om prisen. Man kan ikke sætte et prisskilt på minder og prisen burde derfor have meget lidt indflydelse på valget af fotograf!
Vi nåede dog den konklusion, at det ville være en god ide, at have en ide om hvordan en fotograf prissætter sig, og hvordan det eventuelt kan have indflydelse på kvaliteten!

Uanset om der kigges på en hel eller en halvdags fotografering, vil mange se på priserne for derefter at falde bagover stolen.
Derefter vil man typisk sammenligne 2 fotografers priser for at finde en væsentlig forskel, på hvad der umiddelbart ligner det samme produkt? For en heldags fotografering kan der sagtens være en forskel i prisen på den ”gode” side af 7000,-

Det store spørgsmål bliver så hvad forskellen egentlig er på de to fotografers produkt, forskellen der gør at den ene er 7000,- dyrere end den anden?

Dette er egentlig ikke et nemt spørgsmål at svare på… Vi vil dog forsøge.

1. Efterspørgsel (Vigtig for fotografen)

Der er absolut ingen tvivl om at efterspørgsel har indflydelse på prisen. Mange gange vil netop efterspørgslen være den største faktor.
Hvis en fotograf har opbygget et portefølje og samtidig har været skarp med sin markedsføring, vil fotografen nærmest være i stand til at vælge og vrage sine kunder baseret på deres budget alene.
Kort sagt kan priserne hæves for at sortere de billigere fotograferinger fra og derved hæve omsætningen.
Der er egentlig ikke noget mærkeligt eller nyt i dette. Det er ren forretning.
Det siger dog sig selv, desværre, at fotografen ikke nødvendigvis behøver at være specielt dygtig, så længe han/hun er i stand til at overbevise sine kunder om det modsatte.
For lige at slå det fast med syvtommersøm. Det drejer sig om efterspørgsel! (lemminge-effekten)

2. Grundighed i arbejdet (Meget vigtig for jer)

Hvis i kigger på en fotografs priser og tænker ”Det er godt nok dyrt for en dags arbejde!”, er det fordi i ikke er klar over hvor meget arbejde en dygtig bryllupsfotograf ligger i en bryllupsfotografering.
Det er ikke kun een dags arbejde!
Uanset om det drejer sig om en hel eller en halvdags fotografering, bruger de dygtige fotografer tid på både for- og efterarbejde.
En bryllupsfotografering er minimum 3 dages arbejde! I ville kunne læse nærmere om det i punkterne ”location scouting” og ”efterbehandling”.

3. Fotografer er kunstnere (Vigtigt for begge parter)

Når det kommer til stykket, er fotografer både kunstnere og håndværkere! Nogle er bedre end andre når det kommer til det kunstneriske aspekt, og den gode fotograf prissætter sig derefter.
Næsten alle fotografer kan lave en traditionel portrætopstilling og med de ”nye” digitale kameraer, kan selv den værste amatør være heldig at få et par gode billeder i kassen.
Den professionelle fotograf bygger derimod sine billeder op ud fra et kunstnerisk synspunkt, sin erfaring og et individuelt syn på de forskellige brudepar.

En meget klog person sagde engang

“Det der adskiller en professionel fra en amatør, er evnen til at tilpasse sig situationen”

Den lader vi lige stå i et øjeblik….

4. Skjulte gebyrer (Vigtig for jer)

Meget kort sagt, er det vigtigt at i er opmærksomme på skjulte gebyrer eller merpriser.
Spørg gerne om prisen inkluderer:
Kørsel
Udetillæg
DVD
For- og bagside design til DVD
Copyright til billederne
Location scouting
Forsendelse

Der er mange måder at tjene penge på. Det ville være ærgeligt at finde ud af at der altså lige er et udetillæg på 1000,- ved kørsel på over 30km eller at forsendelsen koster 250,-

8.1 – Er din fotograf en lige så dygtig fotograf som han/hun er en dygtig sælger?

Hvis i har været til møde med jeres bryllupsfotograf, og er kommet hjem med et tilbud eller en pris som er væsentlig højere end den i startede med over mail eller telefonen, har i enten fundet ud af at i havde brug for noget i ikke havde brug for til at starte med, der har været alt for mange skjulte gebyrer eller begge dele!

En rigtig god måde for en fotograf at tjene penge på er mersalg, det er igen ren forretning, men det er derfor også meget vigtigt at i spørger ind til, om den pris der står på hjemmesiden nu også dækker alt hvad i har behov for og efterspurgt.

Pas derfor på salgstalen efter i har besluttet jer! Hold fast på jeres behov. Der kan altid supleres op på et senere tidspunkt.

8.2 – Hvad får i for pengene?

Vær gerne krystalklar på dette punkt! Få det skrevet i tilbuddet/kontrakten!

www.thinkfoto.dk